Danske flyvende insekter

Danmark har ca. 20.000 forskellige arter af insekter, hvoraf mange har evnen til at flyve.

Insekter flyver for at finde føde, et sted at leve eller i forbindelse med parringssæsonen for det enkelte insekt.

Insekter generelt, men særligt de bevingede, er mest aktive om sommeren, hvor føde er let tilgængelig og deres yngel kan udvikle sig.

Enkelte insekter, som f.eks. en af de mest almindelige sommerfugle, Admiral, flyver endda sydpå om vinteren – er vinteren mild, kan de dog finde på at overvintre.

Her på siden gennemgår vi de mest almindelige danske flyvende insekter, som du kan finde i naturen, eller i hjemmet, hvis du åbner vinduet og ikke har monteret et insektnet.

Nærbillede af Admiralsommerfugl, Vanessa Atalanta
Admiralsommerfugl, Vanessa Atalanta

Generelt om insekter

Insekter er en dyreart, i underrækken af seksbenede leddyr, som kendetegnes ved at have et segmenteret exoskelet bestående af kitin og seks ben i tre par. Kroppen er delt i tre: Hoved, krop og bagdel.

Insekter har kompleksøjne, altså øjne sammensat af op til flere tusinde små øjne. For et indblik i hvordan insekter ser verden, se Lars Helbros svar på “Hvordan ser insekter verden?” her.

Udover øjne, har insekter på hoveddelen af kroppen også et par antenner.

Insekters blod løber ikke udelukkende i årer som på mennesker, men cirkulerer i et åbent system. Insekter ilter blodet, eller “trækker vejret”, gennem åbninger i kroppen kaldet spirakler, som de åbner og lukker med deres muskler. I kroppen løben luften gennem et netværk af rør og luftrør, som leverer ilt direkte til alle celler i kroppen.

Størstedelen af insekter er æglæggende og mange af disse gennemgår desuden metamorfose, hvor insektet forpupper sig. Det er her de fleste insekter får deres vinger.

For de fleste flyvende insekter du møder, ser deres livscyklus dermed således ud:
Æg -> Larve -> Puppe -> Flyvende insekt.

Vil du læse mere om insekter, så gå til vores side om dem her.

De mest almindelige flyvende insekter i Danmark

Danmark er hjem til tusindvis af flyvende insektarter. Hos Fluenet.dk er vores fokus naturligvis de arter, som vores kunder ønsker at holde ude af deres hjem eller virksomheder med vores insektnet til døre og vinduer. Blokeres indgangen, så generer insekterne ikke dig og de undgår at dø unødigt inde, hvor de blot fylder i støvsugerposen.

Admiral

Admiral, Vanessa Atalanta
Admiral, Vanessa Atalanta

Admiralen findes i hele Danmark, hvor den ankommer sidst i maj måned fra sin overvintring i sydeuropa. Den lever af nektar fra blomster og lægger op til 1.000 æg på brændenælder. Larverne begynder efter 4-5 dage at spise brændenældebladene. Når den er har spist i ca. 3 uger, forpupper den sig og klækker endnu et par uger senere.

Sommerfugle holder sig normalt udenfor, men kan forvilde sig ind i vores hjem. Sker det, så kan du sagtens fange den i dine hænder og sætte den fri uden at beskadige sommerfuglen. Undgå dog at klemme den eller tage fat i den vinger, ben eller antenner – de er som sådan ikke skrøbelige, du er bare stærkere end du tror og kommer let til at beskadige den.

Kan du lide sommerfugle og vil have flere, er løsningen simpel: Flere blomster.

Vil du tilbyde sommerfugle et sted at lægge æg, så er de generelt meget kræsne med deres valg af planter. Læs mere om de enkelte sommerfugle hos Miljøstyrelsen under “Sommerfugle”.

Gedehamse (hvepse)

Almindelig gedehamse, Vespula Vulgaris
Almindelig gedehamse, Vespula Vulgaris

Det måske mest forhadte flyvende insekt i Danmark er hvepsen, hvis rigtige navn blot er Almindelig Gedehamse.

Gedehamse er sociale insekter, som bygger deres karakteristiske runde papirbo i udhæng, på lofter, i skure, drivhuse og andre beskyttede steder med let adgang.

Gedehamsen forlader boet for at finde føde til larverne derhjemme. De leder efter alt fra råddent kød og andre insekter til søde sager som nektar og os menneskers sukkerholdige madvarer som syltetøj, lækre melonstykker som på billedet, sodavand, kager og andet godt vi kunne finde på at nyde på terrassen.

Har du et åbent vindue uden insektnet, tager de gerne et smut indenfor, for at lede efter lækre sager.

Hvepse anses ofte som skadedyr, fordi de stikker når de bliver aggressive – hvilket de gør, når de anser dig som en trussel for boet eller man vifter af dem, når de kommer for tæt på i deres søgen efter føde.

Spyfluer

Spyflue, Calliphoridae
Spyflue, Calliphoridae

Spyfluer, husfluer eller bare fluer er betegnelsen for omtrent 39 arter i familien Calliphoridae, som kan findes i Danmark.

Danske fluer er sjældent farlige i sig selv, men de kan være yderst generende for mennesker og vores kæledyr, når de flyder rundt og sætter sig på vores bare ben og mad eller efterlader ekskrementer på alt fra lamper til gardiner og TV og køkkenborde. Der er nærmest ikke det sted, som fluerne ikke kommer, når først de kommer ind.

Fluernes larver lever af røddent kød og gødning, f.eks. hunde- og kattelort, mens fluerne selv lever af  blomsternektar.

Fluerne lander på mennesker, på grund af vores sved, som er den perfekte kilde til næring, for en flue altså.

Vil du holde fluerne ude af huset, så er du til gengæld landet det helt rigtige sted, hos Fluenet.dk – den letteste løsning til at få installeret fluenet er at kontakte os for en gratis opmåling.

Bier

Eurpæisk honningbi, Apis Mellifera
Eurpæisk honningbi, Apis Mellifera

I Danmark findes flere biarter, hvor den mest kendte er den europæiske honningbi (Apis Mellifera). Bier er generelt fredelige og holder sig til deres arbejde med at samle honning til bistadet og bestøve blomster som de fleste andre flyvende insekter.

Bier er sociale insekter og bor i bikuber med op til 80.000 individer, hvor døtrene har forskellige opgaver, alt efter deres alder. Hver koloni indeholder kun få hanbier, “droner”. Hannerne stikker ikke og hjælper til med ventilation og varme i boet, indtil det bliver tid til at opsøge jomfrudronninger at parre sig med.

En bidronning starter sit liv med at dræbe konkurrerende dronninger fra samme bo med sin brod og bruger den ellers ikke igen. Herefter parrer hun sig med op til 10 forskellige droner og kan blive op til 6 år gammel, hvor hun lægger op til 3.000 æg i døgnet. Når dronningen bliver gammel, skiftes hun ud af en yngre.

Har du fået bier og generes af dem, så fortvivl ikke! Danmarks Biavlerforening har en sværmhenterliste – en liste over biavlere, som ofte uden beregning henter bisværme, som har bosat sig et “uheldigt” sted. Se listen her.

Guldsmede

Stor kejserguldsmed, Anax Imperator
Stor kejserguldsmed, Anax Imperator

Guldsmede dækker over to underordner: Vandnymfer og ægte guldsmede. De kan kendes fra hinanden, ved at vandnymfer i hvile har vingerne langs kroppen, mens guldsmede holder dem vinkelret ud fra kroppen.

Guldsmedens slægtninge har eksisteret i omkring 325 milliarder år og er således bevis på et yderst velskabt insekt.

Guldsmeden har flere egenskaber, som har gjort den så succesfuld, herunder dens fire vinger, som er direkte forbundet til musklerne. Det giver guldsmedene hurtige og præcise vingeslag, med mulighed for at at bevæge sig ikke kun op og ned, men også sidelæns og baglæns, mens kroppen holdes vandret, lodret eller i angrebsposition med benene strakt fremad til at forme en fangstkurv. Med sine komplekse øjne kan guldsmeden se og beregne hvor bytte befinder sig og flyve det imøde. Guldsmede lever næsten udelukkende af andre flyvende insekter, som den fanger i luften.

Vil du se en guldsmed, så skal du måske ud på en lille tur for at finde et vandhul hvor de holder til. Miljøstyrelsens artsleksikon indeholder information om hvilke arter, der findes hvor.

Mariehøns

Syvplettet mariehøne, Coccinella Septempunctata
Syvplettet mariehøne, Coccinella Septempunctata

Mariehøns dækker over mere end 6.000 beskrevne arter af biller, hvoraf ca. 50 findes i Danmark. Den mest udbredte er den syvplettede mariehøne, med sit karakteristike røde skjold, med syv sorte pletter på.

Mariehøns spiser for det meste andre insekter og er derfor  ofte nyttedyr i haven, drivhuset og for stueplanter, hvis du eksempelvis har fået bladlus.

Hvorfor “Marie”-høne og hvad med remsen: “Marie, Marie, Marolle, stig op til Vorherre og bed om godt vejr!” ?

Navnet henviser med stor sandsynlighed til Jesus’ mor, Maria, som i tidlige malerier bar en rød kappe med syv pletter, for at symbolisere hendes syv glæder og syv sorger. Det latinske navn for familien af insekter,  “coccineus”, derimod kan blot oversættes til rød.

I 2006 kom den invasive asiatiske Harlekinmariehøne til Danmark, efter at være fundet i Belgien i 2001. Den er problematisk fordi den udover eksempelvis bladlus også spiser æg, larver og andre mariehønearter, og dermed er en trussel for de almindelige danske mariehøns.

Møl

Aftenpåfugleøje, Smerinthus Ocellatus
Aftenpåfugleøje, Smerinthus Ocellatus

Møl er ikke et bestemt insekt eller familie af insekter. Det er en dansk betegnelse, som dækker over en række forskellige sommerfugle og natsværmere. Møl er ikke en del af anerkendt taksonomi for insekter, bl.a. fordi de er så svære at differentiere fra deres artsfæller.

Møl bruges derudover ofte til at beskrive en række forskellige arter med møl i navnet, som glædeligt gør skade på alt fra fødevarer til boligen, f.eks.: Klistermøl, Frømøl, Klædemøl, Melmøl, Pelsmøl m.fl.

Som du måske kan regne ud fra navnene ovenfor, så specialiserer den enkelte art sig ofte i én bestemt spise.

Møl og deres larver er ikke direkte skadelige for os mennesker, men de kan ødelægge eksempelvis tøj, gulvtæpper og andet fugtigt organisk materiale de kan komme i nærheden af og efterlader deres ekskrementer hvor de opholder sig. Husker du lufte ud, gøre rent samt holde huset varmt og tørt vil du sjældent opleve problemer med møl. 

Har du fået møl i huset kan det være en rigtig god idé at kontakte et skadedyrsfirma, da møl kan blive en meget dyr fornøjelse.

Klæger

Regnklæg, Haematopota Pluvialis
Regnklæg, Haematopota Pluvialis

Klæger er kraftige, tunge fluer, med stærke vinger og yderst agile i luften. Hannerne lever fredeligt af nektar og plantesekreter, mens hunnerne jagter pattedyr og fugle for at bide dem og suge blod, i deres søgen på protein til ægproduktion. Klæger er ofte specialiseret i bestemte dyrearter, f.eks. hesteklæg og okseklæg, men nogle generalister, som eksempelvis regnklægen, suger glædeligt fra mennesker, heste og andre dyr.

Klæger foretrækker direkte sollys og holder sig derfor ofte udendørs, hvor dyr går frit markerne og er en af grundene til at skygge og læ er vigtigt for fritgående dyr.

Hun-klæger kan i forbindelse med deres bid overføre blodbårne sygdomme mellem dyr, særligt køer kan påvirkes og opleve problemer med vækst og lavere mælkeproduktion, hvis de ikke kan finde skygge. Det skyldes at dyr i særligt udsatte områder, med mange klæger, har mistet op til 300 ml blod om dagen til de små blodsugende insekter.

Den største klæg i Danmark er Hesteklæg/Okseklæg, som er svære at skelne fra hinanden. Hunnerne bliver op til 28 mm lang og et vingespænd op til 4 cm. Begge klæger forekommer i hele Danmark.

Bremser

Rådyrets svælgsbremse, Cephenemyia Stimulator.
Rådyrets svælgsbremse, Cephenemyia Stimulator.

Billede af Karsten Heinrich (& G. Kothe-Heinrich), CC BY 3.0.

Bremser (Oestridae) forveksles ofte med klæger, men er forskellige primært ved at deres larver lever som snyltere i pattedyr. Bremser dækker også over de kendte hestebremser.

Deres livscyklus varierer meget, men består generelt af at æg lægges på et værtsdyr, hvor ægget udklækkes og larven graver sig ind under huden på dyret eller lever i tarmen.

Bremser kan være særligt problematiske for kvæg, hvor sårene som flyerne efterlader kan blive inficeret med bakterier. De værste infektioner, kan dræbe koen efter 3-11 måneder, hvis der ikke behandles med antibiotika.

Hestebremsens æg lægges på hesten forben, hals eller næse, hvorfra de overføres til hesten mund, når den slikker sig. Herfra kommer de ned i tarmen, hvor de udvikler sig i løbet af de næste 10-12 måneder, før de kommer ud sammen med afføringen. Efter 1-2 måneder udklækkes nye bremser og cyklussen starter forfra. Derfor bør æggene, som ligner små gule malerpletter, fjernes med det samme, når de lægges i sensommeren/tidligt efterår.

Hvilke flyvende insekter er skadedyr?

Hvorvidt et insekt er et skadedyr eller ej, kommer an på hvem man er. Som udgangspunkt er alle insekter blot dyr der også lever på jorden sammen med os.

Der hvor de bliver til skadedyr, er når de på den ene eller anden måder gør skade på menneskers ejendom eller menneskene selv.

“Skade” kan være i form af insekter som: Spiser vores huse, træværk, papirvarer og andet materiale; stikker eller bidder; efterlader afføring på vores madvarer; generer os ved deres blotte tilstedeværelse i form af summen eller ubehagelige udseende; eller bærer farlige bakterier eller sygdomme med sig.

Døjer du med insekter inde, så behøver det ikke være svært at holde dem ude af huset. Se vores forskellige løsninger her.

Hvepsebo
Hvepsebo

Kilder og videre læsning

Vi ved meget om insekter hos Fluenet.dk og deler gerne ud af vores viden som her, men hvis du vil læse endnu mere og blive meget klogere på insekter, så kan du lære meget mere på følgende links, hvor du også kan få bekræftet meget af den information, du lige har læst ovenfor.

Vi ønsker dig rigtig god læselyst og skulle du have tilføjelser eller rettelser til siden her, så kontakt endelig vores kundeservice 🙂

Skærmbillede fra Miljøstyrelsens artsleksikon d. 19/08/2022
Udsnit af Miljøstyrelsens artsleksikon, 18/9-2022

Miljøstyrelsens artsleksikon

Store dele af den fakta som siden her har, stammer fra Miljøstyrelsens artsleksikon.

Siden indeholder generel information om udseende, levevis og udbredelse af udvalgte danske insektarter.

Besøg Miljøstyrelsens artsleksikon, insekter

danskeinsekter.dk

Helle Pedersen er en entusiastisk fotograf og fortaler for biodiversitet, miljø og meget mere. Hjemmesiden danskeinsekter.dk er rig på meget flotte billeder af danske insekter fra hendes ture rundt i landet gennem mange år. Derudover indeholder siden yderligere information om mange af de forskellige arter.

Helt sikkert et besøg værd!

Besøg danskeinsekter.dk

Skærmbillede af danskeinsekter.dk fra 19/08/2022
Forsiden på danskeinsekter.dk, 19/08-2022
Side om flyvende insekter på dask.nu, 19/8-2022

Dansk Skadedyrskontrol

Hos Dansk Skadedyrskontrol deler de på hjemmesiden ud af information om de forskellige skadedyr de tilbyder bekæmpelse af, herunder flyvende insekter.

Er du interesseret i at lære mere om hvordan du selv kan bekæmpe skadedyr, skriver de også om det.

Besøg Dansk Skadedyrskontrol, flyvende insekter

arter.dk

Vil du vide noget om insekter i Danmark, eller deltage i overvågningen af dem, så er det på arter.dk det foregår.

Hjemmesiden er et samarbejde imellem Miljøstyrelsen, Statens Naturhistoriske Museum, DanBIF og Naturhistorisk Museum Aarhus, finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Besøg arter.dk

Forsiden af arter.dk, 30/8-2022