Vores produkter kan leveres med en række forskellige typer net, som har forskellige egenskaber. På siderne herunder kan du læse mere om, hvad vi tilbyder af net, og hvordan de er forskellige fra hinanden. Er du i tvivl om, hvilken type net du skal vælge, er du altid velkommen til at ringe eller skrive for uforpligtende råd og vejledning. Vi kommer også gerne ud og foretager en gratis opmåling, hvor du samtidig kan få lov at se og mærke de forskellige nettyper, da vi altid medbringer vareprøver i forbindelse med opmåling.

Standard insektnet

Vores “almindelige” eller “standard” insektnet er lavet af glasfiber. Det udmærker sig ved at være billigt, langtidsholdbart og let at rengøre. Det er den mest anvendte nettype i vores produkter.

Petnet

Har du kæledyr som hund eller kat, der kan finde på at banke ind i eller sætte kløerne i insektnettet, anbefaler vi Petnet, lavet af vinylbelagt polyester. Petnet er syv gange stærkere end almindeligt insektnet.

Pollennet

Lider du af allergi, har vi et finmasket net med en særlig overfladebehandling, som gør at det stopper næsten alt pollen fra at komme ind, når du lufter ud.

Plissé insektnet

Vores standard insektnet fås også som plissé, hvilket giver et andet look og gør nettet bedre egnet til ovenlys- og tagvinduer. Kan du lide måden det folder på, så er plissénettet det rigtige valg.

DUO plissé

Vil du have mulighed for at lukke af for insekter og lys? Så er vores DUO plissé insektnet den helt rigtige løsning. Det er særligt populær i soveværelser, kontorer og gamer-rum, hvor solen kan forstyrre.

Faste rammer

Faste rammer kan monteres både inde og ude ved alle slags vinduer. Du har frit valg i af størrelse og farve. Fastramme-net kan desuden leveres med alle typer net (Standard, Petnet og Pollennet).

I tvivl om hvilket net du skal vælge?

Der er mange muligheder at vælge imellem, og det kan måske være svært at overskue, hvilken der er rigtig til din bolig. Derfor har vi lavet en guide, som hjælper dig med at vælge den helt rigtige løsning.