Behandling af myggestik
De fleste af os kender det, en summende lyd, der holder os vågne hele natten, og næste morgen klør og svier det over hele kroppen. Myggestik er en af sommerhalvårets største plager, og næsten umulige at undgå, for slet ikke at tale om at lindre den enerverende kløen. Har du ikke myggenet for dine vinduer, så er det næsten sikkert som amen i kirken, at myggene kommer indenfor, hvis du lufter ud efter mørkets frembrud. Særligt soveværelset kan være problematisk, da det især er her, myggene slår til, mens du sover. Derfor er det vigtigt med myggenet til soveværelsesvinduerne. Er du på camping eller lign., hvor du sover udendørs, så er det vigtigt at huske at medbringe myggenet, hvis du vil undgå at vågne op til en uheldig overraskelse eller 10! Men hvad gør du, inden du får anskaffet dig myggenet…
Har du endnu ikke anskaffet dig myggenet til vinduer, eller glemte du at pakke myggenet ned til campingturen, så er der ikke andet at gøre end at bide tænderne sammen, og vente på at kløen fortager sig.
Eller er der?
Heldigvis er der hjælp at hente, hvis uheldet er ude! Ved hjælp af remedier, der for de flestes tilfælde findes i hjemmet i forvejen, er det faktisk muligt at behandle myggestik, og komme ubehag og kløe til livs. Der findes forskellige husråd til, hvordan man behandler myggestik. I nogle tilfælde er det blot en enkelt ingrediens, der skal påføres, og andre gange er det en blanding af flere ting. I alle tilfælde gælder det, at jo hurtigere de påføres, jo større effekt har de. Hvad der fungerer bedst, er forskelligt fra person til person, hvad der fungerer for en har ikke nødvendigvis nogen virkning for en anden. Derfor har vi fundet så mange eksempler som muligt frem til dig, så du har mulighed for at finde den behandling, der fungerer bedst for dig. Vi anbefaler dog ikke, at du ligefrem opsøger myggestik for at kunne teste de enkelte eksempler 😉
Nej, vil du bevæge ud på et sidespor, kan du efter denne artikel dykke ned i 6 myter om myg, du burde kende til!
Kemikalier mod myggestik
Er der kommet myg ind i hjemmet i nattens mulm og mørke, da dine åbne vinduer ikke var forsynet med myggenet, så er det med at få behandlet sit myggestik om morgenen, så du slipper for en lang dag med kløe og irritation. I mange tilfælde vil helt almindelige husholdningskemikalier kunne hjælpe dig. Kemikalier som ammoniak, eddike, neglelak, tandpasta, sæbe og alkohol kan få irritationen til at fortage sig, hvis de påføres myggestikket. Hvis du påfører alkohol, så kan du eventuelt med fordel sætte et stykke tape over, da dette vil forstærke effekten. Viser det sig ikke helt at være nok, så kan du også prøve med en blanding af alkohol og aspirin.
Olie og naturprodukter mod myggestik
Hvis du ikke lige har nogle af de ovenstående midler til rådighed, eller bare ikke har haft den store effekt af dem tidligere, så findes der også flere olier, der kan bruges mod myggestik. Både cedertræolie og lavendelolie kan påføres direkte på huden, og virker lindrende mod irritationen. Ligeledes kan en lang række naturprodukter bruges til at behandle. Både honning, troldnød, basilikum og pisang kan med fordel påføres. Også lime- eller citronsaft kan smøres på.
Vandbaseret behandling af myggestik
Er din beholdning af remedier til behandling af myggestikket meget begrænset, har du fx været uheldig på campingturen, og har teltets myggenet ikke beskyttet dig godt nok mod nattens myg, så er der heldigvis flere vandbaserede løsninger. Både koldt og varmt vand kan have en lindrende effekt. Det samme gælder for visse blandinger som salt, bagepulver, jævner/mel eller epsom salt og vand. En varm te-pose kan også med fordel bruges.
Myggenet mod myggestik
Vi håber, at nogle af disse behandlinger kan hjælpe dig i din kamp mod de irriterende myggestik. Fremover kan vi anbefale dig, altid at beskytte dig med myggenet for vinduer særligt hvor du sover, da myggenettet er det sikreste værn mod myggestik – og selvfølgelig også det mest miljøvenlige. På campingturen kan det også anbefales altid at medbringe et myggenet, der kan holde de blodsugende myg ude fra dit telt.