Hvad kan du læse om fluer her?

Alt!

Døjer du med fluer eller er bare nysgerrig? Så er du kommer til rigtige sted!

Her vil vi gennemgå hvad fluer er, spiser, bliver tiltrukket af og meget, meget mere.

Og vi kommer vidt omkring, for som du vil finde ud af, så er “fluer” mange ting. Det de forskellige arter har til fælles er dog at de trælse at få indenfor i huset – det emne kommer vi også ind på: Hvordan holder du fluer ude og hvad du kan gøre, når de først er kommet ind.

Brug siden som opslagsværk – eller læs den igennem fra ende til anden, hvis du bare gerne vil vide alt om fluer 🪰

Fluer (Diptera brachycera)

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Stuefluen / Husfluen (Musca domestica)

Fluen vi alle kender, ikke kun i Danmark men i hele verden, har været os så nærgående, i så lang tid, at selv egypterne tilbage til ca. 1539 f.v.t. lavede halskæder med fluen som symbol.

Fuldvoksen bliver husfluen typisk 6-7 mm lang, med et vingefang på 13 til 15 mm.

Ja beklager, men jeres skribent kunne ikke lige finde et billede af bananfluer, så I må nøjes med den her husflue i en beskidt vindueskarm.

Små sorte fluer i vinduet

De små sorte fluer i dit vindue og resten af hjemmet for den sags skyld, vil i langt de fleste tilfælde være bananfluer.

Drosophila melanogaster som er fluens latinske betegnelse er virkeligheden bedst beskrevet af sit engelske navn: Fruit fly. De tiltrækkes nemlig af umoden og rådden frugt, hvor de lægger deres æg.

Bananfluer starter som små æg og gennemgår tre larvestadier og bliver voksen i løbet af ca. 10 dage under gunstige forhold (25°C). Omkring et døgn senere kan den begynde at lægge æg. Bananfluer måler 1-2,5 mm som voksen og lever i 2-9 uger.

Bananfluer bekæmpes først og fremmest ved at fjerne dens ynglesteder, det vil sige fritstående frugtskåle med gamle frugter, skraldespande uden låg og andre madrester. Følg op med almindelig rengøring hvor fluerne er fundet. Ofte skal der ikke mere til, da man fjerner bananfluens levegrundlag og æg samtidigt. Typisk vil du allerede dagen efter kunne se en kraftig reduktion i antallet af bananfluer og en uge senere vil de være helt forsvundet – hvis altså du har gjort godt nok rent.

Husk opvasken, karkludene og dine opvaskesvampe! Fluer, ikke kun bananfluer, elsker alle former for madrester, så hus

Det er ikke nødvendigt med kemikalier og vi kan ikke anbefale at opsætte “fælder” – hvis bananfluen kan kommer ind, kommer den også ud igen og du gør bare problemet værre.

Forebyg fluer i hjemmet

Som vi lige har været inde på i ovenstående afsnit om bananfluer, så kan fluer forebygges og bekæmpes ved at fjerne:

  • Madrester (alle slags)
  • Tomme pantdåser
  • Mælkekartoner
  • Stødt, rådden eller umoden frugt og grønt
  • Tomme konserves glas (alt fra marmelade til rødbeder)

Når du gør rent, så husk:

  • At udskifte karklude, ståluld og skuresvampe
  • At rense hårene i din opvaskebørste
  • At fjerne saft- og juicepletter fra gulvet
  • Grundig rengøring af kogeplader og stænkplade
  • Tør spisebordet af for ketchup-rester og andre pletter
  • Luk din opvaskemaskine helt

Fluer der bider

Fluer bider ikke, de stikker.

Staldfluen (Stomoxys calcitrans), også kendt som den almindelige stikflue, angriber kvæg- og svinebestande i stalde, mens andre arter som eksempelvis kvægfluen/efterårsfluen (Musca automnalis) opsøger køer på græs.

Hvis du bliver stukket af en flue, vil det oftest være staldfluen, eller et helt tredje insekt: Klægen.

Når vi er inde på insekter der “bider”, bør vi slå en anden myte til jorden med det samme: Bremser stikker ikke. Hestebremsen (Gasterophilus equi) lægger derimod æg i værtsdyrets pels, hvor hesten klør sig mod insekterne og æggene kommer ned i maven, hvorfra de kommer ud med afføringen til foråret. Heste reagerer til tider meget voldsomt på oksebremsen, insektets egentlige navn, og deraf navnet hestebremse.

En anden nævneværdig stikflue er plantagefluen (Hydrotaea irritans), som suger sved og opsøger sår. Plantagefluen anses for at være den primære spreder af yverbetændelse blandt kvier (hunkøer, som ikke har fået deres første kalv endnu).

Fluer i planter

Har du “fluer” i dine planter, er det næppe fluer, men højst sandsynligt sørgemyg. De ligner og opfører sig som fluer hvorfor det er helt naturligt at mange forveksler de to. Sørgemyggene kommer frem i store sværme, når du nærmer dig eller flytter på planten til stor irritation.

Sørgemyggene i sig selv er ikke til skade for dine planter, men deres larver gnaver i planternes rødder og derfor bør de bekæmpes, f.eks. med nematoder.

Sørgemyg lever særligt godt i overvandede planter. Undgå at vande så meget, at der står vand i underskålen.

En nem metode til at bekæmpe sørgemyg, er at lade jorden i dine potteplanter tørre ud – du kan starte med at springe en enkelt vanding  eller to over.

Kilder og videre læsning

Har de små tovinger også fanget din interesse? Så kan du via nedenstående links finde ikke kun kilder, men også nærmere information og endnu flere billeder af insekterne.

Kilderne er ikke angivet i nogen bestemt rækkefølge.