Insekter i Danmark
Insekter er over alt omkring os – nogle støder vi på dagligt, og andre insekter bemærker man kun sjældent.
I Danmark er der fundet omkring 20.000 insektarter. På verdensplan er der over 1 million forskellige insekter, hvilket betyder, at insekter udgør 80% af alle kendte dyrearter i verden. Insekter har en krop delt i 3. Hoved, bryst og bagkrop udgør hver et led af et insekt. De fleste insekter er ganske ugenerende for os mennesker, da de holder sig i naturen, og kun kommer i kontakt med mennesker, når vi færdes i naturen. Insekter indgår i naturens husholdning, da de bl.a. lever af planter og ådsler. Nogle insekter sørger for bestøvning af planter, mens andre insekter udrydder arter, der ellers ville være til gene for naturen.
Summende sommergæster
Hvepse
Hvepse, er nogle af de mest almindelige insekter, og insekter som de fleste mennesker helst ser holde sig langt væk fra deres haver. Hvepse er faktisk nyttige jægere, der i sin egenskab af rovdyr holder bestanden af insekter, der gør skade på naturen, som fluer, bladlus og larver, nede. Deres egenskab af jæger gør dem dog også til aggressive insekter, der ikke holder sig tilbage fra at flyve tæt på mennesker og som stikker, hvis de bliver irriterede. Et andet eksempel på insekter, der jager mindre skadedyr er mariehøns, der dog er langt mindre aggressive og langt mere populære end hvepse. Hvepse har hang til søde sager, som sukker og moden frugt, og de danske sommerhaver er et rigtig godt sted for hvepse at finde netop dette.
Bier
Hvor hvepse er aggressive af natur er bier fredelige insekter, der holder sig på afstand af mennesker. Hvepse har en glat brod, der kan trækkes ud og gør den i stand til at stikke mere end en gang, mens bier har en brod, der bliver siddende i huden, når de har stukket. Bier kan altså kun stikke en gang, og de stikker derfor kun som sidste udvej. Bier samler nektar fra blomster og samtidig bestøver de planterne, så bier er nyttige insekter at have på besøg. Bier er at finde i de danske haver, netop på grund af blomsterne. Vores forkærlighed for blomsterbede og blomsterkrukker, gør haverne til at godt sted for bier at befinde sig.
Myg
Myg er en anden form for flyvende insekt, der især er kendt for sin karakteristiske summen og kløende myggestik. Begge ting som de fleste danskere betragter som nogle af de mest irriterende ting ved sommeren og grunden til, at mange vælger at sikre deres hjem med myggenet. Myg stikker for at suge blod. Det er dog kun hun-myg, der stikker, da de skal bruge protein fra blodet til at producere æg. Myggestikket opstår, fordi myg sprøjter et kemikalie ind i huden for at undgå, at huden størkner. Det er dette kemikalie, der danner det hævede og irriterede myggestik.
Myg opholder sig helst tæt på stillestående vand, da det er her, de yngler. Bor du i et fugtigt område, i nærheden af en mose, et vandhul eller lign., så vil du være mere udsat for at få besøg af myg.
Fluer
Fluer stikker ikke modsat de øvrige flyvende insekter. Deres nærgående adfærd gør dem dog alligevel til nogle af de insekter, der irriterer os mennesker. At fluer er så nærgående over for os mennesker skyldes deres interesse for vores mad. Fluer går fx efter at sætte sig på dødt kød for at lægge æg i det. Når fluer også sætter sig på andre fødevarer, så er det for at smage på dem. Fluer smager nemlig med fødderne. At fluer også ynder at sætte sig på os mennesker skyldes til dels, at de også smager på os – saltet på vores hud er godt for insekterne. Dels skyldes det at fluer generelt sætter sig på fremspring og højdepunkter i landskabet.
Udover at undgå flueæg i sin mad, er der en anden god grund til at holde fluer på afstand. Mange fluer lever nemlig af gødning og døde dyr, og derfor kommer de i kontakt med rigtig mange bakterier, som de kan overføre til alt, hvad de sætter sig på.
Farverige sommerfugle
Der er også andre flyvende insekter end de irriterende af slagsen. Der findes mange forskellige arter af sommerfugle, der er ganske uskadelige insekter, om end de også kan medføre en del bakterier. Sommerfugle betragtes generelt som en fryd i haven, der pynter mellem blomster og andre planter. De sommerfugle vi kender fra haven er typisk dagsommerfugle, men faktisk er langt de fleste arter aktive om natten, og derfor ikke et insekt vi bemærker i hverdagen.
Uanset om det er sommerfugle, hvepse eller fluer du vil holde ude, så virker vores myggenet til døre og vinduer fortrinligt.
Bestil en gratis opmåling via formularen eller ring til os for en uforpligtende snak om et insektfrit indeklima på telefon 98 54 43 11.