Det er en af naturens uforanderlige love, at fluer inviterer sig selv indenfor i takt med at vejret bliver varmere. Heldigvis har den enkelte stueflue en kort levetid på 3-4 uger og yngler kun i sommerhalvåret. Der er som regel flest fluer sidst på sommeren, hvor temperaturen er på sit højeste. En overordnet metode til at holde de mange fluer og insekter fra livet, er at forsøge at minimere de gunstige forhold for insekterne i og omkring dit hus.


Nedenfor er der en række ting du bør være opmærksom på, hvis du vil mindske antallet af fluer i hjemmet.

Undgå fluer om vinteren

Om vinteren er det normalt, at stuefluen går i dvale. Man kan dog stadig støde på en doven flue i løbet af vinteren. Disse kaldes ofte for ”julefluer”, og er typisk blevet forstyrret i deres dvale. Fluer overvintrer ofte i brændestabler, og når brændet bæres ind i varmen, tror fluerne at foråret er kommet og vågner forvirrede op. Tag derfor først brænde indenfor, når du skal bruge det for at undgå at vække fluerne.

Fluens rygte som klassisk uhyggespreder, må være opstået ud på de mørke vinteraftener, hvor den har været svær at se og giver anledning til meget pludselige overraskelser og træls sværmen og summen i løbet af natten.

Undgå fluer om foråret/sommeren

Op til foråret og sommeren kan det være en god idé at tjekke tilstanden på dine vinduer, og undersøge om de trænger til at blive tætnet. Desuden kan det anbefales at gå huset igennem, fra kælder til kvist. Insekter, herunder fluer, kan komme ind ad den mindste sprække, og revner i fundamenter og vægge i kældre, krybekældre eller på loftet kan være en nem indgang for fluer og andre insekter.

Klipning af grene og vedbend, der er i kontakt med husets facader, kan minimere insekters indgangsveje til huset. Et råd er også at flytte plantekrukker indeholdende muld, planter og lignende lidt væk fra husets sokkel. Afskaffelse af haveaffald og andet kompost er også vigtigt, når insekterne skal holdes fra døren.

Indendørs lægger stuefluer deres æg i eksempelvis køkkenaffald, døde plantedele eller overmoden frugt, bunden af dit kæledyrs bur eller i afløb. Grundig og hyppig rengøring af de nævnte områder vil reducere problemet med fluer indendørs.

Med fluenet monteret på døre og vinduer får du ikke alene markedets bedste insektnet, men kan også glæde dig over foråret og sommeren uden fluegener. Vores spidskompetence er et insektfrit indeklima.

Skriv et svar